Inkontinens betyder ufrivillig vandladning. Tilstanden forekommer i flere forskellige former – afhængig af årsag:

  • Stressinkontinens: Små mængder urin kommer ved latter, host, nys, løft eller pludselig bevægelse
  • Urgency inkontinens: Behovet for vandladning opstår brat og uden foranledning
  • Overflowinkontinens: Blæren er overfyldt og tømmes ikke ordentligt. Dette fører til små og hyppige vandladninger og urinlækage mellem vandladningerne
  • Refleksinkontinens: Vandladningsrefleksen starter automatisk (reflektorisk). Urinen begynder at løbe, uden at personen selv kan styre det

Inkontinens forekommer sjældent hos yngre mænd. Fra 60-65 årsalderen øges hyppigheden som hos kvinder i denne alder, men hos mænd også på grund af gener fra blærehalskirtlen (prostata). Fra 80 årsalderen er forekomsten lige så høj hos mænd som hos kvinder.

Hvor hyppig er inkontinens hos mænd?

Urininkontinens hos mænd er forholdsvis hyppig og stigende med alderen. 5 % af 50-årige mænd har urininkontinens, denne hyppighed stiger til 18 % hos mænd over 75. Hos mænd er urgency inkontinens hyppigst og udgør mellem 40 og 80 %, mens blandingsinkontinens udgør cirka 10-30 % og stressinkontinens mindre end 10 %.

Hvad skyldes inkontinens hos mænd?

Stressinkontinens opstår som regel som følge af en prostataoperation. Ved en prostataoperation fjerner man den normale lukkemekanisme ved blærehalsen (overgangen mellem blære og urinrør). Lukkemuskulaturen omkring urinrøret er ikke altid stærk nok til at kunne holde på vandet alene, eller den kan blive skadet ved operationen. Urininkontinens ses hos 1-2 % efter operation for godartet prostataforstørrelse og hos op til 40 % efter operation for prostatakræft. Det er dog kun hos cirka 5 % i den sidste gruppe, at inkontinensen på lang sigt er så svær, at det er en gene i dagligdagen.

Urgency inkontinens skyldes, at blæremusklen trækker sig sammen og forsøger at tømme blæren. Er der ikke mulighed at lade vandet meget hurtigt, vil dette ofte resultere i en ufrivillig vandladning. Dette kan igen skyldes infektioner, neurologisk sygdom eller forstørret prostata. Men ofte kender man ikke årsagen.

Såkaldt overflowinkontinens ses ved tilstande, hvor blæretømningen er dårlig ofte på grund af forsnævring i afløbet. Dette forekommer først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata, eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde overfyldes, og af og til “løber det over”.

Refleksinkontinens ses ved neurologiske lidelser og sygdomme. Personer med refleksinkontinens har her ingen kontrol over vandladningsrefleksen. Urinen løber ukontrolleret, når trykket i blæren stiger.

Inkontinens kan også ses ved forstoppelse, demens, bevægelsesproblemer, ved brug af specielle lægemidler eller ved akut forvirring.

Efterdryp er den hyppigste form for inkontinens hos mænd. 67% af mænd under 60 år  og 69% over 60 år døjer med efterdryp.

22% oplever at både underbuks og lange bukser bliver betydelig våde

Efterdryp skyldes, at urinrøret ikke tømmes helt ved vandladning. Der står noget urin tilbage i en udposning i urinrøret som render ud ved stillingskift. Det starter med en lille våd plet i underbukserne i de unge år som så bliver større og større med alderen. 65-75 % af mænd med erektiv dysfunktion/rejsningsproblemer lider også af efterdryp! Optræner disse mænd deres bækkenbund vil 75% blive helt tætte.

Alle mænd er urin-inkontinente efter en total fjernelse af prostata.

Nogle bliver tætte meget hurtigt(efter 3 måneder ca. 56%), men en stor del døjer i lang tid efter operationen (et år efter operation 81%) og andre bliver aldrig tætte.

Bækkenbundstræning afkorter tiden til total kontinens (88% efter 3 måneder og 95% efter et år) eller mindske generne af inkontinensen sammenlignet med en kontrol gruppe.

Ca. 1% er permanent inkontinente efter en operation, hvor prostata gøres mindre.
Af disse har 26% fået en overaktiv blære og  34% en svag ringmuskel om urinrøret.
33% har fået blandingsinkontinens og 7% er der andre årsager. Bækkenbundstræning er også gavnlig her, dog mangler man et endeligt bevis for hvilken slags træning, der er mest effektiv. For at hæmme en blæren skal et knib helst vare 30 sek. eller mere. Der kræves altså en god udholdenhed i bækkenbunden for at gøre dette.

En stærk sammentrækning i bækkenbunden kan presse urinrøret tomt. Er bækkenbunden ikke stærk nok, kan manden placere to fingre bag pungen og presse/massere urinrøret fremad opad for at hjælpe den resterende urin ud af penis.

Endvidere kan det også være godt at ændre livsstil. Man skal ikke indtage mere end 2 genstande/alkohol dagligt, helst holde op med at ryge og så se at komme i form med motion mindst 2 gange om ugen. Ved overvægt skal man prøve at slanke sig, men dette skal ikke gøres ved at cykle, da cykling helst skal minimeres p.g.a trykket  ud på blodkar og nerver til bækkenbund og penis.